Ungdommen er en særlig periode i livet, der ofte bliver betragtet som fyldt med energi, nysgerrighed og muligheder. I islam ses ungdommen som en afgørende tid, hvor fundamentet for resten af livet bliver lagt. Det er en tid til at arbejde hårdt, opbygge gode vaner og styrke sin tro og karakter. Dette syn står i kontrast til en udbredt opfattelse i mange moderne vestlige samfund, hvor ungdommen ofte beskrives som en periode, hvor man kan begå fejl, eksperimentere og “leve livet” uden nødvendigvis at tænke på fremtiden. Udtryk som ‘Carpe Diem’ eller ‘grib dagen’ eller det ungdommelige “YOLO” (You Only Live Once) og lignende udtryk møder unge i deres dagligdag fra citater på sociale medier, til inkorporerede dele i popkulturens film og musik til sågar tryk på diverse t-shirs og trøjer.
Ungdommen i islam: tid til indsats og opbygning
I islam opfordres unge tværtimod til at bruge deres tid og energi på at opbygge sig selv og deres samfund.
Profeten Muhammad:
“Udnyt fem før fem: (Udnyt)Din ungdom før din alderdom …”
…اغتنم خمسًا قبل خمس: شبابك قبل هرمك
Dette understreger, at ungdommen er en gave, som man skal udnytte, inden man mister styrken og tiden til det. At arbejde hårdt, opnå viden og udvikle en stærk moral i ungdommen betragtes som investeringer, der ikke kun gavner individet, men også dets familie og samfund.
Imam Ali:
“Den der ikke anstrenger sig i sin ungdom, vil ikke få en ærefuld voksenliv.” “Opnå viden i jeres ungdom, og det vil gøre jer til ledere i jeres voksenliv.”
من لم يجهد نفسه في صغره لم ينبل في كبره
تعلموا العلم صغاراً تسودوا به كباراً
Islam lærer, at unge har en vigtig rolle i at forme fremtiden. Når de lærer disciplin, selvkontrol og ansvarlighed i deres ungdom, er de bedre rustet til at håndtere livets udfordringer som voksne. Denne tilgang handler om at sikre, at mennesket bruger sin frihed på en måde, der giver mening og bygger et stærkt fundament for fremtiden.
Ungdommen i moderne vestlige samfund
I mange moderne samfund ses ungdommen ofte som en tid til at “finde sig selv” gennem eksperimenter og oplevelser. Det er en periode, hvor unge opfordres til at prøve forskellige ting, begå fejl og “nyde livet”, før de får større ansvar som voksne. Denne tilgang kan på den ene side give unge mulighed for at udforske deres interesser og personligheder, men på den anden side kan det føre til usikkerhed, dårlige vaner og tab af tid, som kunne være brugt mere målrettet.
Desuden kan et overdreven fokus på at “skeje ud” i ungdommen føre til en livsstil præget af forvirring og manglende retning. Mange unge kan føle sig presset til at passe ind i samfundets forventninger om at være “fri” og “leve livet”, hvilket i nogle tilfælde kan føre til stress og meningsløshed.
Balancen mellem glæde og ansvar
Islam underviser ikke i, at ungdommen kun skal bruges på hårdt arbejde og alvor. Tværtimod opfordrer islam til en balanceret livsstil, hvor der også er plads til glæde, fællesskab og positive oplevelser. Forskellen ligger i intentionen bag handlingerne. Når unge nyder livet i overensstemmelse med islamiske værdier – som at tilbringe tid med familie, hjælpe andre og dyrke sunde interesser – skaber de minder og færdigheder, der styrker deres tro og karakter.
Ungdommens potentiale
Islam ser ungdommen som en tid fyldt med potentiale, hvor unge har en unik mulighed for at forme deres fremtid og bidrage til samfundet. Ved at fokusere på selvudvikling og ansvar i denne periode kan man opnå personlig vækst og lægge et stærkt fundament for både dette liv og det næste.
De førnævnte moderne tanker om ungdommen kan tilbyde en vis frihed, men uden et klart mål kan denne frihed føre til spildte muligheder. Islam opfordrer derimod unge til at udnytte deres tid på en måde, der giver dem mening, styrker deres tro og hjælper dem med at realisere deres fulde potentiale – både i dette liv og i det evige liv.
______________________
Diskussionsspørgsmål:
Er det nødvendigt at vælge mellem ansvar og frihed i ungdommen?
Kan der findes en balance, hvor unge både kan arbejde hårdt og tage ansvar, samtidig med at de har frihed til at eksperimentere og nyde livet uden nødvendigvis at spilde deres potentiale?
Er den vestlige tilgang til ungdommen altid meningsløs?
Er det muligt, at idéen om at “prøve ting af” og “finde sig selv” faktisk kan hjælpe unge med at opdage deres styrker og interesser, som de senere kan bruge til at skabe et meningsfuldt liv?
Er det kun islam, der tilbyder en stærk retning i ungdommen?
Kan unge ikke også finde mening og retning i moderne samfund gennem andre veje, såsom kunst, videnskab, sociale bevægelser eller fællesskaber, uden nødvendigvis at følge en religiøs tilgang?