Hajj er en af de vigtigste handlinger i islam og en af de ti grene (furu’ ad-din). Hvert år rejser millioner af muslimer til Mekka for at udføre denne pilgrimsfærd, som er pålagt muslimerne at udføre mindst én gang i livet, hvis man har råd og er fysisk i stand til det. For muslimer er Hajj en tid med dyb åndelig refleksion og en mulighed for at styrke deres forhold til Gud.
Historie og oprindelse
Hajj har sin oprindelse i profeten Ibrahim (Abraham) og hans familie. Ifølge islamisk historie blev Ibrahim beordret af Gud til at tage sin søn Ismail til Mekka. Her byggede Ibrahim og Ismail den hellige Kaaba, som muslimer vender sig mod under bønnen. Det er ved og omkring dette sted, Hajj finder sted.
Mange af ritualerne under Hajj stammer fra begivenheder i Ibrahims liv, såsom hans vilje til at ofre sin søn for Gud og hans kones, Hagar, søgen efter vand til deres søn. Dette symboliseres i ritualerne under pilgrimsfærden.
Hajj i Koranen
Koranen nævner Hajj flere steder og understreger dens betydning som en pligt for alle muslimer. I surah Al-Imran (3:97) står der: “Og [det] påhviler menneskene at foretage pilgrimsfærden til Huset [Kaaba], for dem der har råd til det.” Dette vers viser, at Hajj er en påbudt handling, men kun for dem, der kan klare det økonomisk og fysisk.
Der er også vers, der beskriver Kaabas betydning og de ritualer, som muslimer skal udføre under Hajj. For eksempel taler Koranen i surah Al-Baqarah (2:125) om Kaaba som et sted, der er helligt og et centrum for tilbedelse.
Ritualerne under Hajj
Hajj består af flere ritualer, der varer fem dage. Det første, pilgrimme gør, er ihram, hvilket betyder, at de tager en særlig hvid dragt på og erklærer deres intention om at udføre Hajj. Dette symboliserer renhed og lighed – at alle er ens for Gud.
Et af de vigtigste ritualer er tawaf, hvor pilgrimme går syv gange rundt om Kaabaen. Dette symboliserer, at man samles om tilbedelsen af den Gud og menneskehedens fælles retning mod et fælles mål. Et andet ritual er sa’i, hvor pilgrimme går frem og tilbage mellem bakkerne Safa og Marwah, som en påmindelse om Hagar, der søgte efter vand til sin søn.
På den vigtigste dag, Arafat-dagen, samles pilgrimme ved Arafat-bjerget for at bede og søge Guds tilgivelse. Det er en tid for dyb refleksion og bøn, og mange muslimer ser det som den mest åndelige dag under Hajj.
Eid Al-Adha
Eid al-Adha eller ‘Offerfesten’, er den højtid, der markerer afslutningen på pilgrimsfærden. Den fejres til minde om profeten Ibrahims (Abrahams) vilje til at ofre sin søn Ismail for Gud, som en prøve på hans tro. Dog stoppede Gud ofringen og sendte en vædder i stedet. Under Eid al-Adha ofrer muslimer dyr som får, køer eller geder, og kødet deles med familie, venner og de fattige. Højtiden handler om tro, taknemmelighed og medfølelse over for dem, der har mindre.
De, der ikke kan ofre et dyr som en del af pilgrimsfærden, kan i stedet faste. Dette viser, at selvom nogen ikke har de økonomiske midler til at udføre ofringen, kan de stadig opfylde deres pligt gennem faste.