Charles Darwin (1809-1882) var en britisk naturforsker, der er mest kendt for sin teori om evolution gennem naturlig selektion, ofte opsummeret i udtrykket “den mest tilpasningsdygtige overlever” (survival of the fittest). Ifølge denne teori vil de individer, der bedst kan tilpasse sig deres omgivelser, have større sandsynlighed for at overleve og videregive deres gener til næste generation. Selvom teorien primært handler om biologisk udvikling, har den haft stor indflydelse på, hvordan mennesker ser på samfundet.
Nogle har brugt Darwins tanker til at argumentere for, at kun de stærkeste og mest succesrige mennesker fortjener at overleve og trives i samfundet, mens de svagere kan blive efterladt eller overset. Dette kaldes ofte socialdarwinisme, og islam er stærkt imod denne tankegang.
Hvorfor er islam imod dette koncept?
I islam er værdier som retfærdighed, barmhjertighed og solidaritet grundlæggende principper. Islam lærer, at samfundet skal tage sig af alle dets medlemmer – både stærke og svage. Hvis man kun fokuserer på de stærkeste, vil det føre til uretfærdighed og en manglende omsorg for de svageste i samfundet, hvilket er i modstrid med islams lære.
Samfundsmæssige effekter af Darwins teori
Konceptet om “den mest tilpasningsdygtige overlever” har i historien ført til farlige ideer såsom racisme, ulighed og en “enhver er sig selv nærmest”-mentalitet. Nogle mener, at rige og magtfulde mennesker fortjener deres position, mens fattige og svage må klare sig selv.
Islam afviser denne idé og understreger, at alle mennesker er lige i værdighed, uanset deres status, rigdom eller fysiske styrke. Islam lærer, at et godt samfund er baseret på hjælp og støtte til dem, der har brug for det.
Imam Ali sagde:
“Mennesker er af to slags: enten er de dine brødre i tro, eller dine ligemænd i skabelsen.”
Dette betyder, at alle mennesker skal behandles med respekt og retfærdighed, uanset deres evner eller baggrund.
Islamisk syn på styrke og svaghed
Ifølge islam er styrke ikke defineret af fysisk magt eller konkurrenceevne, men af en persons indre styrke, tålmodighed og tro på Gud. Samfundet opfordres til at beskytte de svage og sikre retfærdighed for alle.
Profeten Muhammad sagde:
“Den stærke er ikke den, der kan overvinde andre i kamp, men den, der kan kontrollere sig selv i vrede.”
Dette viser, at styrke i islam ikke handler om fysisk magt eller evnen til at overleve på bekostning af andre, men om moral, tålmodighed og omsorg for andre.
Koranen siger desuden:
“Vi har æret mennesket” (17:70)
Dette betyder, at enhver person har værdi, uanset om de er rige eller fattige, stærke eller svage.
Hvordan bør man handle i hverdagen?
I stedet for at fokusere på konkurrence og overlevelse, lærer islam, at man skal hjælpe andre og bidrage til fællesskabet. For eksempel:
- Man bør støtte klassekammerater, der har det svært, i stedet for kun at tænke på sig selv.
- Man bør respektere alle, uanset deres baggrund eller evner.
- Man bør tage ansvar for de svageste i samfundet, såsom ældre og fattige.
Islam understreger, at et godt samfund er baseret på samarbejde og retfærdighed, ikke konkurrence og magt.