I 1968 overtog Baath-partiet magten i Irak gennem et kup. Dette markerede begyndelsen på en periode med brutalt styre, der strakte sig frem til den amerikanske invasion i 2003.
Saddam Hussein, som kom til magten i 1979, blev symbolet på denne tid med undertrykkelse, frygt og vold i landet. Baath-partiet opbyggede en stærk og nådesløs stat, der kontrollerede befolkningen gennem frygt og intimidering.
Baath-partiet og reformerne i 1970’erne
Selvom Baath-partiet senere blev kendt for deres brutale undertrykkelse, startede de deres regeringstid med en række reformer, der blev taget godt imod af mange irakere. I begyndelsen af 1970’erne gennemførte partiet sociale og økonomiske reformer, der havde til formål at modernisere Irak og forbedre levestandarden for befolkningen. Baath-partiet nationaliserede Iraks oliesektor i 1972, hvilket bragte enorme indtægter til landet. Disse penge blev brugt til at bygge nye skoler, hospitaler og veje, og regeringen investerede i udvikling af landbruget og industrien.
Desuden indførte Baath-partiet en række sociale reformer, herunder forbedrede sundhedsydelser, uddannelsesmuligheder og landbrugsstøtte, hvilket styrkede deres popularitet i en periode. Mange irakere nød godt af denne økonomiske vækst og forbedringer i levevilkår, og Baath-styret blev set som en regering, der fremmede fremskridt og modernisering af landet.
Samtidig med disse reformer slog Baath-partiet dog hårdt ned på politisk opposition. Enhver modstand mod regimet blev ikke tolereret, og modstandere blev hurtigt fjernet fra magten, ofte ved hjælp af vold og fængsling. På overfladen virkede landet mere stabilt og velstående, men bag facaden blev ethvert tilløb til opposition knust med hård hånd, og befolkningen levede under stigende frygt for regimets magtapparat.
Brutaliteten under Baath-styret
Under Saddam Hussein blev Irak forvandlet til en undertrykkelsesstat. Politiske modstandere blev brutalt fængslet, tortureret og ofte henrettet. Enhver, der talte imod regimet, risikerede at blive arresteret af Saddams frygtede efterretningstjenester, der overvågede befolkningen nøje. Som en magtdemonstration og et leflen for de nationalistiske vinde i landet blev fx mange irakere med persiske rødder deporteret eller tvunget i eksil, og tusinder af irakiske familier blev splittet som følge af dette.
Baath-partiets styre skabte en omfattende overvågningsstat, hvor alle blev holdt under opsyn, og ingen kunne føle sig sikre. Dette frygtregime blev opretholdt gennem massiv kontrol, og det førte til en atmosfære af mistro og frygt, hvor naboer kunne angive hinanden til myndighederne for at undgå selv at blive mistænkt.
Under Saddam Husseins regime blev tusindvis af irakere udsat for brutale torturmetoder i fængsler og under afhøringer. Fanger blev ofte tilfældigt dræbt uden retssag eller dom, og regimet brugte frygt og vold til at undertrykke enhver form for opposition. Torturmetoderne omfattede de “lette” metoder som elektriske stød, piskning, kvælning og psykisk tortur til voldsommere og mere grusomme metoder.
Efter Saddams fald i 2003 blev der opdaget mange massegrave rundt om i Irak, hvor man fandt resterne af titusinder af mennesker, heriblandt både politiske fanger og civile, som var forsvundet under regimet. Disse fund har været en påmindelse om den systematiske brutalitet og undertrykkelse, som Saddam Hussein stod for.
Uday – et symbol på brutalitet og magtarrogance
Saddam Husseins ældste søn, Uday Hussein, var berygtet for sin vilde og brutale adfærd. Han levede et liv præget af vold og magtmisbrug og var kendt for at have dræbt civile, ofte uden nogen grund. Uday var også berygtet for at bortføre og voldtage tilfældige irakiske piger, som han fandt attraktive, og brugte sin position som Saddams søn til at undgå straf.
Uday Hussein udnyttede også sin position som leder af den irakiske olympiske komité og fodboldforbundet til at torturere og håne sportsfolk, især fodboldspillere, når de ikke præsterede som forventet. Uday var kendt for at slå, piske og ydmyge spillere, hvis de tabte kampe eller ikke spillede godt nok efter hans mening. Nogle spillere blev tvunget til at løbe til udmattelse, andre blev smidt i fængsler, hvor de blev mishandlet fysisk og psykisk.
Udays uforudsigelige og sadistiske opførsel gjorde ham frygtet blandt både almindelige borgere, sportsfolk og sågar medlemmer af hans egen familie. Han blev et symbol på regimets umenneskelighed og hensynsløshed.
Ødelæggelsen af Iraks natur
Under Saddam Husseins regime blev Iraks natur og økosystem hårdt ramt af flere miljøkatastrofer, som blev påført landet af regimet selv. En af de mest skadelige handlinger var fældningen af hundredtusinder af palmetræer, som i århundreder havde været en vigtig del af Iraks landbrug og økonomi. Disse træer leverede dadler, som Irak var kendt for, men de fungerede også som en naturlig barriere mod sandstorme og erosion. Fældningen af så mange træer førte til øget ørkendannelse og gjorde klimaet i mange områder mere tørt og ubeboeligt.
En anden stor miljøkatastrofe under Saddams regime var dræningen af store dele af marsklandet Al-Ahwar i det sydlige Irak. Dette område, som også kaldes Mesopotamiens sumpområder, havde i årtusinder været hjemsted for både en unik kultur og et rigt dyreliv. Saddam iværksatte dræningen som straf mod de marsk-arabere, der boede der og som ofte var i opposition til hans styre. Store vandveje blev omdirigeret, hvilket førte til, at sumpene tørrede ud. Resultatet var ødelæggelse af hele økosystemer, forsvinden af dyre- og planteliv, samt tabet af levebrød for tusindvis af mennesker.
Disse handlinger havde katastrofale følger for Iraks natur, klima og økonomi. Ødelæggelsen af marsklandet ændrede vejrforholdene, førte til mere tørke og skadede landbruget, som var afhængigt af disse økosystemer. Desuden gik en stor del af landets biodiversitet tabt, og mange arter af fisk og fugle, der fandtes i sumpene, forsvandt. Samtidig mistede de lokale deres hjem og levebrød, hvilket yderligere destabiliserede landet.
Iran-Irak-krigen
I 1980 invaderede Irak nabolandet Iran, hvilket førte til en ødelæggende krig, der varede i otte år. Denne krig, kaldet Iran-Irak-krigen, kostede millioner af mennesker livet og efterlod Iraks økonomi og infrastruktur i ruiner. Trods krigens ødelæggelser fortsatte Saddam Hussein med at føre en aggressiv udenrigspolitik.
Efter krigens afslutning i 1988 forsøgte kurderne i Nordirak at gøre oprør mod Saddam Husseins styre. Som svar beordrede Saddam brugen af kemiske våben mod kurderne i byen Halabja i 1988, hvilket dræbte tusindvis af mennesker og efterlod mange flere med livsvarige skader. Denne brutale handling mod kurderne blev et af de mest berygtede eksempler på Saddam Husseins brug af vold og undertrykkelse mod sit eget folk.
Golfkrigen og oprøret i 1990’erne
I 1990 invaderede Irak Kuwait, hvilket udløste Golfkrigen. En international koalition, ledet af USA, tvang Irak til at trække sig tilbage i 1991. Efter nederlaget og den ødelæggelse, krigen havde medført, forsøgte både shia-muslimerne i syd og kurderne i nord at gøre oprør mod Saddam Husseins regime. Oprøret, som begyndte i marts 1991, blev en vigtig del af Iraks historie, men det endte med en voldsom og brutal nedkæmpelse fra Baath-partiets side.
Især i byerne Basrah og Karbala i det sydlige Irak blev oprøret intenst. Shiaerne i Basrah greb til våben og gik til angreb på de lokale regeringsstyrker. Basrah var hurtigt i oprørernes hænder, og regimets symboler, som statuer af Saddam Hussein, blev revet ned. Oprøret spredte sig hurtigt til andre byer i syd, herunder Karbala, som er en af de helligste byer for shiaerne. I Karbala var det ikke kun en kamp for politisk forandring, men også en religiøs opstand, da shiaerne ønskede at afslutte mange års undertrykkelse fra det Baath-styrede sunni-dominerede regime.
I Karbala blev oprøret særligt voldsomt. Store dele af byen blev ødelagt i kampene, og mange helligdomme blev beskadiget, herunder Imam Husseins helligdom, som er en af de vigtigste steder for shiaerne. Saddams styrker brugte tunge våben mod både oprørerne og civile, og tusinder af mennesker blev dræbt i kampene.
Saddam Husseins regime slog oprøret ned med en brutal og systematisk kampagne. Regeringsstyrkerne, herunder den frygtede Republikanergarde, rykkede hurtigt ind i byerne og brugte både tanks, helikoptere og artilleri til at nedkæmpe oprørerne. De civile betalte en høj pris, og titusinder af mennesker, herunder kvinder og børn, mistede livet eller blev arresteret og forsvandt.
Oprøret i 1991 blev et symbol på Baath-partiets vilje til at bevare magten for enhver pris. Det blev også en påmindelse om den manglende støtte og svigt fra det internationale samfund, da de ventede oprørere havde håbet på hjælp fra de vestlige magter, som dog ikke greb ind for at forhindre regimets brutale gengældelse.
Økonomiske sanktioner og Iraks økonomiske sammenbrud
Efter Golfkrigen blev der indført strenge økonomiske sanktioner mod Irak af FN. Disse sanktioner havde en ødelæggende virkning på Iraks befolkning og økonomi. Manglen på medicin, mad og basale fornødenheder førte til mange dødsfald, især blandt børn. Irakernes levestandard faldt drastisk, og landet blev fattigere år for år.
Irak havde også en enorm statsgæld efter krigene, og landet var økonomisk ude af stand til at genopbygge sin infrastruktur. Veje, skoler og hospitaler forfaldt, og det irakiske militær var blevet svækket og demoraliseret efter årtiers krige. Baath-partiets styre efterlod Irak i en elendig tilstand, hvor både økonomien og infrastrukturen var nær kollaps.
Vejen mod invasionen i 2003
Efter årtiers styre, krige og sanktioner var Irak et land i dyb krise. Saddam Hussein forsøgte fortsat at opretholde sin magt gennem vold og undertrykkelse, men hans regime var svækket. I 2003 invaderede USA og dets allierede Irak med den begrundelse, at landet havde masseødelæggelsesvåben, som truede verdensfreden. Selvom sådanne våben aldrig blev fundet, førte invasionen til Saddams fald og afslutningen på Baath-partiets magtperiode i Irak.
Efter invasionen stod Irak over for en usikker fremtid, med store økonomiske og sociale udfordringer efter årtier med krig, sanktioner og undertrykkelse.
________________________
Spørgsmål til teksten:
Hvordan kom Baath-partiet til magten i Irak, og hvem blev leder i 1979?
Hvilke reformer gennemførte Baath-partiet i 1970’erne, og hvordan påvirkede de befolkningen?
Hvilke økonomiske fordele fik Irak fra nationaliseringen af oliesektoren i 1972?
Hvordan blev politisk opposition behandlet under Baath-partiets styre?
Hvordan var Saddams efterretningstjenester, og hvordan brugte regimet dem til at kontrollere befolkningen?
Hvilken rolle spillede Uday Hussein i den irakiske olympiske komité, og hvordan behandlede han fodboldspillere?
Hvad skete der med marsklandet Al-Ahwar, og hvilke konsekvenser havde det for Iraks miljø og økonomi?
Hvilken betydning havde Iran-Irak-krigen for Iraks økonomi og infrastruktur?
Hvordan blev oprørene fra Sydirak i 1991 slået ned af Saddams styrker, og hvad var resultatet?
Hvordan påvirkede de økonomiske sanktioner Irak efter Golfkrigen, især for befolkningens sundhed og levestandard?
Hvad var de økonomiske og sociale konsekvenser for Irak efter Saddams fald i 2003?
_________________________________________________________________________________________
Eksterne referencer:
TV-serie: ‘House of Saddam’ på bl.a. HBO MAX
Youtube-videoer: