Allah skaber intellektet, og som en af de første beretninger i Alkafi beretter, så siger Allah til intellektet: “Jeg har ikke skabt en skabning, som jeg elsker mere end dig. På grund af dig belønner og straffer Jeg. Og på grund af dig giver og tager Jeg”.
Er intellektet så ikke nok for os?
Så kan spørgsmålet være om ikke intellektet var nok for os mennesker? Var der overhovedet behov for at sende profeter og guddommelige befalinger og anbefalinger?
I den moderne verden er der en stærk tro på, at menneskets fornuft og intellekt overflødiggør troen, og erstatter religionernes tidligere rolle.
Et religiøst menneske ville påstå, at menneskets intellekt og fornuft overtrumfes ofte af menneskets lyster, følelser og evnen til at bortforklare, hvorfor man tilsidesætter fornuften. Og derfor er der behov for en tro og en religion, der viser retning og sikrer intellektet og fornuften deres retmæssige plads.
Så må de religiøse doktriner være løsningen
Muslimerne har koranen og sædvanen er at bruge som retningslinjer for livet. Men hvorfor er der så mange forskellige muslimske grupperinger, hvis alt står så tydeligt i nogle bøger?
Det viser, at muslimerne ikke kan nøjes med bøgerne og må ty til intellektet og fornuften for at fortolke for forstå bøgerne, og hvor og hvordan de religiøse tekster skal anvendes.
Muslimerne er dog uenige om, hvor stor en rolle intellektet og fornuften skal have i den proces. Nogle muslimer mener fx, at de religiøse tekster skal forstås helt bogstavligt. Andre mener, at alle religiøse tekster er valide og brugbare, og at der ikke skal sorteres eller prioriteres i dem.
I denne sammenhæng som både involverer religiøs tro, jura og praksis er shiamuslimerne en af de grupper, der tillægger intellektet og fornuften størst mulig rolle – især fordi de anser det som en af de juridiske kilder, når en religiøs lov skal formuleres.