Før du starter
- Hvad ved du om forskellene mellem shia- og sunnimuslimer?
- Hvor stor en procentdel tror du, at forskellene fylder i forholdet mellem de to trosretninger?
____________________
Imamah
Imamah er ledelse – nærmere bestemt religiøs ledelse.
Spørgsmålet er så om imamaen, som er profetens efterfølger, der både er politisk og religiøs leder, være valgt af Gud eller af folket?
Dette er nok den største og mest grundlæggende uenighed mellem shia- og sunni-muslimer. For hvor shiamuslimerne mener, at profeten Mohammad udvalgte Ali (og efter ham 11 andre navngivne efterkommere af profeten) til sin efterfølger på ordre fra Gud, mener sunnimuslimerne, at sagen var efterladt til muslimerne selv efter profetens død (læs mere i afsnittet ‘De historiske forskelle mellem shia- og sunnimuslimer’).
Det der især gør imamah, eller også kaldt khilafah, til et vigtigt emne blandt muslimer er, at denne politiske og religiøse leder bruges som kilde til islamisk jura og dermed har påvirket muslimernes liv til den dag i dag.
En teori har i nyere tid set dagens lys, men den har endnu ikke fundet fodfæste blandt hverken shia- eller sunnimuslimer. Denne teori, der er udsprunget i shiamuslimske kredse, siger, at det er muligt, at Gud udvalgte Ali som religiøs leder men efterlod den politiske ledelse til muslimernes egen rådslagning, hvor både form og personer var til diskussion.
Troskabet til den politiske leder
Muslimerne endte historisk med at vælge deres første imam eller khalifah og dernæst kom de forskellige khulafah (flertal for khalifah) til magten på forskellige måder. Dog bibeholdt man kravet om, at khalifaen skulle tildeles den samme autoritet, som profetens havde i sin levetid. Dvs. en religiøs og politisk leder, der reelt set har himlens mandat til at lede og dermed skal adlydes – selv hvis denne er uretfærdig.
I og med at shiamuslimerne fra starten af proklamerede, at hele udvælgelsen af den første khalifah var sket på et forkert grundlag, modsatte de sig denne tanke. Dette var desuden nemt for dem, da de mente, at de første 12 khulafah var nævnt ved navn, og hvis det ikke var dem, der sad på tronen, så skulle de ikke adlydes.
Dette blev især stadfæstet ved Ashura-tragedien (som omtales for sig selv andensteds), hvor profetens barnebarn Hussein, som af shiamuslimerne anses som værende den tredje retmæssige imam og khalifah startede et oprør mod den siddende khalifah Yazid, som var den sjette reelle historiske muslimske khalifah.
Med årenes løb har shiamuslimerne bl.a. formuleret konceptet om, at ‘en retfærdig ikke-muslimsk leder er bedre end en uretfærdig muslimske leder’, mens der i sunniislam er en pligt at følge en muslimsk leder medmindre det kan bevises, at han har forladt islam.
Intellektets plads i islamisk jura
Når muslimerne, eller rettere sagt muslimske lærde, skal konkludere, hvad de tror er tilladt (halal) eller forbudt (haram) i følge islam, er den vigtigste kilde til denne viden Koranen og dernæst profetens sædvane (hans udtalelser, gerninger eller konstateringer) – shiamuslimerne bruger også ahlulbaits (de navngivne fra profetens familie) sædvane og sunnimuslimerne bruger i begrænset grad også sahabahs (profetens ledsagere) sædvane.
Som den tredje kilde bruger muslimerne konsensus (igmaa’), dvs. det som muslimerne eller muslimske lærde har været eller er blevet enige om.
Den fjerde kilde adskiller dog shia- og sunnimuslimerne markant. Her bruger sunnimuslimerne sammenligning (qiyas) – dvs. at sammenligne nyere omstændigheder, der afkræver svar, med ældre lignende sager. Shiamuslimerne derimod bruger intellektet (a’ql) som den sidste kilde til islamisk jura.
Profetens ledsagere
Profetens ledsagere (sahabah), dvs. alle de der blev muslimer i profetens levetid er ifølge sunnimuslimerne gode mennesker, der fortjener respekt og som kan bruges som ledestjerner qua den beretning, som findes i sunnimuslimske kilder, der siger: ‘mine ledsagere er som ledestjerne, lige meget hvilken af dem I følger, vil I retledes’.
Shiamuslimerne mener, at profetens ledsagere var ligesom alle andre mennesker. Der var både gode og onde i blandt dem – og der var både oprigtige muslimer som hyklere. Shiamuslimernes argumenter baseres bl.a. på, at koranen nævner, at der er hyklere blandt de, der siger, at de er muslimer, og derfor må disse uundgåeligt findes blandt profetens ledsagere. Og desuden påpeger shiamuslimerne, at de selvsamme ledsagere endte med at bekrige hinanden og dræbe hinanden ved adskillige slag efter profetens død, og dette modstrider den tidligere nævnte beretning, da det vil være underligt at påstå at to personer, der dræber hinanden i Guds navn begge kan have ret og agere som ledestjerner til sandheden. For enten kæmper en af de to en retfærdig sag ellers i værste fald er begges sag uretfærdig, og de vil begge lede til fordærv.
Ikke-muslimer i forhold til muslimer
Forholdet mellem muslimer og ikke-muslimer er også et emne, hvor den generelle holdning blandt shia- og sunnimuslimer er forskellig.
Majoriteten af sunnimuslimske lærde mener, at islam er et krav for at et menneske skal kunne komme ind i paradiset i efterlivet, hvilket automatisk sætter muslimer i en højere position end ikke-muslimer, også i dette liv – meget lig den forestilling de andre abrahamske religioner har omkring følgere af egen religion kontra andre.
Majoriteten af shiamuslimske lærde mener derimod, at islam er en tilstand af overgivelse til det guddommelige og til det gode i mennesket, til retfærdighed og sandhed, som mennesket længe før islam kunne opnå og som folk, der aldrig bliver introduceret for islam også kan opnå. Ifølge samme forståelse er en ikke-muslim (kaafir – som på arabisk betyder ‘den der skjuler/benægter (sandheden)’), netop en person, der benægter eller går imod det gode, det guddommelige, det retfærdige eller det sande, hvilket sagtens kan være en person, der selv påstår at bekende sig til islam og dermed kalder sig muslim. Det sidste er en tilstand som shiamuslimerne bl.a. tilskriver en stor række af muslimernes khulafah gennem tiderne.
Det skal siges, at der er er belæg i koranen og profetens sædvane for begge standpunkter.
________________
Repetition og refleksion
- Hvilke af ovenstående punkter synes du er mest grundlæggende, og hvilke er ikke så afgørende?
- Hvilke af meningerne hælder du mest til og hvorfor?
- Kunne eller burde shia- og sunnimuslimerne nå frem til kompromisser omkring det ovenstående?