Før du starter
- Har du tidligere tænkt på, hvordan de første mennesker beboede jorden?
- Har du et bud eller en tro på, hvordan det hele startede?
- Hvad baserer du dit svar på?
____________________
Indtil de sidste par hundrede år har religionerne været menneskets eneste kilde til svaret på menneskets oprindelse. Dette har dog ændret sig nu, og især naturvidenskabernes øgede viden om bl.a. menneskets biologi og naturens forskellige komponenter har udfordret de religiøse fortællinger om menneskets oprindelse og historie.
Biologi og historie
Videnskabens bud på menneskets oprindelse er især influeret af den eksakte videnskab biologis stigende tro på evolutionsteorien samt den knap så eksakte videnskab histories forestilling om menneskets historie på jorden, der bl.a. er baseret på et stigende antal arkæologiske fund mm.
Evolutionsteorien har advokeret for en tro på, at mennesket (eller det moderne menneske – også kaldt Homo Sapiens) nedstammer fra tidligere menneskelignende skabninger, som i sidste ende stammer fra primater, som vi har til fælles med bl.a. chimpanser og bonoboer.

Religion
De tidlige religioner havde hver især deres bud på menneskets oprindelse. Og med de monoteistiske religioner, hvoraf vi har jødedommens tekster som nogle af de tidligste skriftlige kilder, bliver historien om Adam og Eva, som de første mennesker på jorden og dermed forfædre til hele menneskeheden, introduceret. Her skaber Gud Adam og Eva, hvorefter de bosætter sig på jorden og resten af menneskeheden er af deres afkom.
Denne fortælling står stadig for mange jøder, kristne og muslimer som svaret på menneskets oprindelse. Og dette bliver udfordret af evolutionsteorien, som er baseret på mange naturvidenskabelige eksperimenter og som efterhånden er årsagen bag hele vores forståelse for biologien og alt, hvad dette indebærer af arbejde med både menneskets samt resten af de levende organismers liv og færden deriblandt behandling af sygdomme mm.
Dette har delt de religiøse i hovedsagligt tre store grupper:
- Den første gruppe tror på, at de religiøse teksters ord skal forstås bogstavligt, og at Adam og Eva var de første mennesker på jorden, og at naturvidenskaben aldrig vil kunne bevise, at nudagens mennesker faktisk stammer fra aberne.
- Den anden gruppe tror på, at naturvidenskaben altid har ret, og at vi derfor må tolke de religiøse tekster på en anden måde, og at historien om Adam og Eva måske skal forstås symbolsk – måske som historien om de første civiliserede mennesker.
- Den tredje gruppe tror på, at naturvidenskaben har ret, og at vi derfor måske skal tolke de religiøse tekster på en anden måde, men at videnskabernes billede af fortiden heller ikke er helt færdigudviklet, og at vi med tiden må finde et svar, der kan forene både det religiøse og det naturvidenskabelige.
De muslimer, der hører til den tredje gruppe argumenterer bl.a. med et vers i Koranen, hvor englene protesterer mod Allahs skabelse af Adam og valget af ham som stedfortræder på jorden med ordene: “Vil Du anbringe folk, der vil anstifte ufred og udgyde blod der?” (Koranen 2:31). Denne protest kunne ifølge denne gruppe af muslimer forstås som en viden om tidligere mennesker eller menneskelignende skabninger, som englene har haft tidligere erfaringer med, da engle ifølge islamisk tro ikke har en viden om fremtiden. Og de bakker denne teori op med et par beretninger fra profetens sædvane, der kunne pege i samme retning.
Ellers kunne det også spekuleres i, at Adam og Eva kunne være de allerførste menneskelignende dyr, altså endda før Homo Sapiens – der er mange muligheder.
Mikro- og makroevolution
Udover det førnævnte forsøger tilhængere af forhenværende teori på den anden side at formulere et muligt svar til uoverensstemmelsen mellem den religiøse tekst og naturvidenskaben ved at tale om en mikro-evolution og en makro-evolution, hvor de ligger op til, at de naturvidenskabelige fund peger på en berettiget mikro-evolution, men at en makro-evolution, der forudsætter en evolution fra én art til en anden, som ifølge evolutionsteorien vil tage millioner af år, godt kan betvivles, og derfor kan Gud stadig være den direkte skaber af bl.a. Homo Sapiens jf. historien om Adam og Eva.
Det første liv
Endnu et argument som de religiøse bruger for at sætte spørgsmålstegn ved evolutionen som modsvar til skabelsen er spørgsmålet om liv. Hvor kom det første liv fra? Det vil sige, hvorfra fik den første encellede levende organisme sit “liv” fra, sine reproduktive evner, dét der adskiller det fra, hvad vi ikke kalder levende?
Hullernes Gud
Inden for de religiøse kredse er der stemmer, der maner til ro omkring de religiøses involvering i videnskabelige diskussioner og forsøget på at placere Gud i alle de huller, der er i de nuværende naturvidenskabelige billede – en såkaldt “hullernes Gud”. For naturvidenskaben udvikler sig altid og finder nye svar, og det er dumt at binde noget, der er så stort og vigtigt som Gud til noget så småt som enkle naturvidenskabelige fænomener.
Undersøg
- Hvad er bevidstheden?
Bevidstheden
Religiøse mennesker begrunder desuden deres insisteren på, at Gud skabte mennesket særskilt og ikke som en udvikling af aberne med mystikken omkring menneskets bevidsthed, som ifølge videnskaben adskiller den fra andre dyr. Bevidstheden er det, der gør, at mennesket kan forholde sig til sig selv, sin situation og verden omkring det. Det kan så at sige stille sig uden for sig selv. Begrundelsen her bunder især i, at en abe uden bevidsthed ikke vil kunne udvikle bevidsthed, især da man indtil nu ikke har kunne rent biologisk sige noget om, hvordan bevidstheden fungerer inde i mennesket. Og derfor kan man endnu ikke tale om dens natur eller kilden til den og derfor selvfølgelig heller ikke dens begyndelse og udvikling.
Denne bevidsthed kan ifølge religiøse mennesker måske referere til sjælen eller forbundet til menneskets sjæl, som de monoteistiske religioner forbinder med det særligt guddommelige i mennesket, og som mennesket ifølge koranen aldrig vil kunne begribe.
Undersøg
- Hvad er etik og moral?
Moralloven
Muligvis tilknyttet til bevidstheden er den såkaldte ‘morallov’ eller mennesket forståelse af ret og uret. For selvom de praktiske implementeringer af hvad mennesket anser for værende rigtig og forkert er forskellige fra samfund til samfund og omstændigheder til andre, så er menneskets søgen efter det rette og forsøg på at efterleve det et universelt fænomen. Og selve denne koncept om, at der er noget, der er retfærdigt og skal efterstræbes er et særligt menneskeligt fænomen, og som også er svær at forklare ud fra naturvidenskaben. Naturvidenskaben har her heller ikke værktøjer eller et sprog til at tale om et emne som dette. I koranen kunne referencen til ‘fitra’ eller ‘en natur’ være et fingerpeg om dette. Her refereres til ‘Allahs natur, som Han har skabt menneskene i’ (30:31).
___________________
Repetition og refleksion
- Hvad var der før det første menneske ifølge de forskellige overbevisninger?
- Forklar evolutionsteorien og dens argumenter.
- Hvad er de religiøses anke mod videnskaben, hvad angår videnskabens bud på menneskets oprindelse?
- Hvad tror du på og hvorfor?