Universets begyndelse – religionsbog.dk

Før du starter

Har du tidligere tænkt på, hvordan det hele mon startede?
Har du et bud eller en tro på, hvordan det hele startede?
Hvad baserer du dit svar på?

Introduktion

Spørgsmålet om begyndelsen, både naturens og menneskets begyndelse, har optaget mennesket i mange årtusinder og formentlig lige sålænge som mennesket har eksisteret.

Indtil for et par hundrede år siden var svaret på disse spørgsmål udelukkende religiøse, men de sidste hundrede år, har videnskaben kommet med sit bud på et svar.

Big Bang

Naturvidenskabens bedste bud på svaret om universets begyndelse kalder vi i dag for Big Bang-teorien. Teorien er dog ikke en teori om universets begyndelse, men en teori om universets udvikling lige umiddelbart efter begyndelsen. Vort Univers begyndte for 13,7 milliarder år siden ved en proces, vi ikke kender, fordi de relevante kendte naturlove, relativitetsteori og kvantemekanik, ikke er gyldige ved den enorme temperatur, der fandtes i den allerførste tid på en brøkdel af et (mikro)sekund. Hvad der skete i de første 10⁻⁴³ sekund, den såkaldte Plancktid, ved vi derfor intet om.

Selve Big Bang er en pludselig udvidelse af hele universet, som normalt forklares ved en eksplosion. Spørgsmålet forbliver dog, hvad var der før Big Bang? Og måske hvad forårsagde Big Bang?

Undersøg

Hvad er universets mindste bestanddele?
Hvad er materie og anti-materie?

Før Big Bang

Mange forskere mener, at vi intet kan sige om selve tidens begyndelse, fordi de kendte fysiske love ikke gælder. Men den engelske fysiker Stephen Hawking har i 1988 vovet et svar, som har betydelig tilslutning blandt andre eksperter:

“Selve tiden begyndte med Big Bang… at spørge hvad der gik forud, har ikke mere mening, end at spørge, hvad der ligger syd for jordens sydpol, og det er jo et meningsløst spørgsmål”… Astrofysiker Igor Novikov skriver i sin bog “The River of Time”: “Det viser en situation hvor
tiden er endelig, der er ingen uendelig fjern fortid…”.

Det skaber et stort forklaringsproblem for naturvidenskaben, at det menes, at tiden ikke eksisterede før Big Bang samt, at de fysiske love, som vi kender dem, ikke gælder før Big Bang.

Det har igennem årene fået flere naturvidenskabsmænd til selv at tale som troende. Her siges der om videnskabsmanden:

“He has scaled the mountains of ignorance; he is about to conquer the highest peak; as he pulls himself over the final rock, he is greeted by a band of theologians who have been sitting there for centuries.” Astrofysikeren Robert Jastrow i sin bog ‘God and the Astronomers’.

Undersøg

Hvorfor er jorden ideel for opståelsen af liv?
Hvad betyder sandsynlighed?
Hvornår er noget meget usandsynligt?

Det antropiske princip – det usandsynlige liv

Det antropiske princip, som først blev foreslået af den australske fysiker Brandon Carter i 1973, forsøger at forklare, hvordan så mange tilsyneladende tilfældige og usandsynlige hændelser fra universets begyndelse resulterede i de første mennesker. Dette gør princippet ved at vende billedet om og antage menneskeliv som en given betingelse for universet.

Nogle af de uforklarlige fænomener, der ledte hen mod dette princip er bl.a.:

Forholdet mellem materie og anti-materie i universets spæde start, hvor for hver 1 million anti-kvark og kvark, var der ét ekstra kvark, som derfor tillod materie i at eksistere. En fuldstændig mærkelig og uforklarlig asymmetri, der resulterer i alt liv.
Universet havde præcis den kritiske masse og energi, der skulle til for at ekspandere og blive ved til den dag i dag. Hvis udvidelsesraten havde været bare 1 ud af 100 tusind million millioner mindre, var universet kollapset tilbage til udgangspunktet. På den anden side, hvis udvidelsesraten havde været bare 1 ud af 1 million større, ville stjerner og planter ikke kunne dannes, og dermed intet liv.
Den stærke kernekraft, der holder protoner og neutroner sammen er endnu et vidunder. Havde kraften været en smule mindre, ville der kun kunne dannes hydrogen-atomer i universet. Havde kraften været en smule større, ville alle atomer været omdannet til helium-atomer. Og igen havde begge scenarier resulteret i, at stjernerne ikke kunne danne de tungere atomer, der danner grundlaget for vores univers, som vi kender det. Som en ekstra bemærkning er den samme fintuning af kernekraften nødvendig for dannelsen af kulstofatomet, som er fundamentet for liv på jorden.

Derudover er der foreløbig 15 fysiske konstanter, hvis størrelse videnskaben ikke kan forudsige. De har bare den værdig, som de har. Det gælder bl.a. lysets hastighed, tyngdekraften samt den svage og den stærke kernekraft. Sandsynligheden for at disse værdier er præcist lige så store som det er nødvendigt for, at universet kan opstå og opretholdes på denne måde, så det kan resultere i livet på jorden, som vi kender den, er umådelig lille. Nærmest usandsynligt.

Undersøg

Hvad er forskellen på ‘at tro’ og ‘at vide’?

3 mulige forklaringer

Det antropiske princip efterlader os med 3 mulige forklaringer på, hvordan liv kunne opstå ud fra så enormt dårlige odds:

Der må været et nærmest uendeligt antal universer, der enten eksisterer i forlængelse af hinanden eller samtidigt, med forskellige værdier af de fysiske konstanter og måske endda fysiske love. Dog i og med, at vi kun kan eksistere i dette univers bestående af den nødvendige sammensætning af fysikkens love og værdier, så kan vi ikke observere de andre universer. Det er den såkaldte hypotese om et multivers.
Der er kun ét univers. Og det er denne. Vi er bare ekstrem heldige, at lige netop de rette omstændigheder fandt sted, så vi kunne eksistere.
Der er kun ét univers. Og det er denne. Årsagen til at der netop her er de rette omstændigheder for, at der kan opstå intelligent liv er forudbestemt. Det er forudbestemt af den skaber, som skabte universet til at starte med.

Det er svært at argumentere imod, at hvorvidt man vælger mulighed 1, 2 eller 3, så er det et spørgsmål om tro.

Hvad er mest sandsynligt?

Lad os forsøge at diskutere de tre førnævnte muligheder for eksistensen af liv. Lad os se på, hvilke af de nævnte muligheder, der er mest sandsynlige.

Det skal siges, at der ikke en god måde at beregne sandsynligheder for de nævnte mulighede. For mulighed nr. 1 kan vi sige, at hvis vi forestiller os et nærmest uendeligt antal universer, så vil der være en pæn sandsynlighed for, at én dem har de ønskede egenskaber for oprettelsen af intelligent liv. Mulighed nr. 2 er dog sammenlignet med dette til gengæld meget usandsynligt. Mulighed 3 kræver, at man kan gå med til eksistensen af en overnaturlig Skaber.

Hvad angår sandsynlighed, er mulighed nr. 2 det suverænt mindst sandsynlige. Mulighed 1 er logisk forsvarlig, men den er tilpas kringlet nok til ikke leve op til “Occams ragekniv”.

Occams ragekniv er et almindeligt anerkedt princip i videnskabsteorien, der siger, at "blandt konkurrerende hypoteser skal den hypotese som bygger på færrest antagelser foretrækkes". Dette vil sige, at den simpleste forklaring på et givent problem altid er det bedste.

De, der kategorisk afviser muligheden for eksistensen af en Skaber vil påstå, at eksistensen af en Skaber på ingen måde er mere simpelt end et multivers. Sagen er bare, at selve Big Bang og forholdene i tiden før Big Bang på nuværende tidpunkt kun kan besvares med eksistensen af en Skaber, da de to andre muligheder lader spørgsmålet stå ubesvaret hen.

Hvis man kan gå med til, at Big Bang kræver en Skaber, er der ikke langt til at antage, at denne Skaber intentionelt skabte et univers med netop det formål at skabe liv og dermed mennesket og derfor tilrettelagde de fysiske værdier og love, det krævedes for at livet kunne opstå. Dette svar er mere direkte og simpelt end nogen anden svar. Det kan bare ikke bevises videnskabeligt. Men lige nu kan de andre muligheder heller ikke bevises videnskabeligt.

Filosof John Leslie viser det foregående med et godt eksempel:

Forestil dig, at en mand står ansigt til ansigt med over 50 dygtige skarpskyttere, der peger deres rifler mod ham for at skyde ham. Forestil dig så, at ingen af de 50 skytteres kugler rammer vedkommende, og at han derfor slipper den sikre død.

Der vil være to forklaringer til denne episode. Enten har der været et utal af lignende skyderier, der har fundet sted samme dag forskellige steder i verden, hvor denne ene episode var den eneste, hvor samtlige skyttere missede deres mål, hvilket med hensyn til matematisk sandsynlighed jo er sandsynligt. Den anden mulighed er, at de 50 skyttere intentionelt havde undladt at ramme manden. Hvilket scenarie ville man have nemmest ved at tro på?

Det er sandsynligt, at vi i fremtiden vil finde årsager til, hvorfor en af de førnævnte 15 fysiske konstanter netop har deres pågældende værdi, og det vil aldrig være muligt at bevise en Guds eksistens ved et naturvidenskabelig eksperiment, da en Skaber ud fra den foregående diskussion netop ikke er underlagt fysikkens love. Den principielle diskussion omkring skabelsen, som vi har været igennem her vil dog formentlig altid være gyldig.

Repetition og refleksion

Hvad var der før Big Bang?
Hvorfor er det svært at forklare, hvad der skete før Big Bang?
Hvad siger det antropiske princip? Og hvorfor er det blevet formuleret?
Hvorfor er det et spørgsmål om tro, hvorvidt man mener, at der findes et multivers, ét univers skabt af heldige tilfældigheder eller ét univers skabt af en Skaber?
Hvad tror du på og hvorfor?