Dannelsestanker har spillet en stor rolle i Danmarks historie. De handler om, hvordan man opdrager og underviser mennesker, så de ikke kun bliver kloge, men også gode samfundsborgere. I Danmark har især N.F.S. Grundtvig og Christen Kold haft stor betydning for, hvordan vi tænker dannelse i dag. Deres idéer har formet vores skoletradition og syn på uddannelse.
Grundtvig og hans tanker
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) var en præst, digter og historiker, men han er nok mest kendt for sine tanker om skole og dannelse. Han mente, at undervisning skulle være levende og give eleverne lyst til at lære. Han sagde, at skolen ikke kun skulle fylde eleverne med viden, men også gøre dem til frie, ansvarlige og deltagende borgere. Han kaldte dette for “livsoplysning”.
Grundtvig var også en stor fortaler for folkehøjskolerne, hvor unge voksne kunne lære om historie, kultur og demokrati i et frit og åbent fællesskab. Han mente, at dannelse ikke kun skulle handle om bøger og eksamener, men også om fællesskab, samtale og personlig udvikling.
Christen Kold og friskolerne
Christen Kold (1816-1870) var en anden vigtig person i dansk skolehistorie. Han var inspireret af Grundtvig, men gjorde hans idéer mere konkrete. Han mente, at børn skulle lære gennem fortællinger og samtale i stedet for udenadslære. Han var også optaget af, at læreren skulle være engageret og vise eleverne omsorg, så de fik lyst til at lære.
Kold var med til at starte friskolebevægelsen, hvor forældre selv kunne oprette skoler med mere frihed til at bestemme undervisningen. Disse skoler eksisterer stadig i dag og bygger på idéen om, at børn lærer bedst, når de er motiverede og trygge.
Dannelsestanker gennem tiden
Dannelsestankerne har udviklet sig gennem tiden, men nogle grundprincipper har holdt ved. I begyndelsen var dannelse mest for de rige og handlede om at lære latin, filosofi og religion. Senere blev det mere demokratisk, så alle skulle have mulighed for at lære og udvikle sig.
I dag handler dannelse ikke kun om viden, men også om at kunne tænke selv, tage ansvar og deltage i samfundet. Det danske skolesystem bygger på, at eleverne skal lære at være kritiske, kreative og samarbejdsvillige – noget, der stammer helt tilbage fra Grundtvigs og Kolds idéer.
Dannelsestanker i dag
I dag taler man stadig om dannelse, men det er blevet mere moderne. Det handler ikke kun om at lære sprog, matematik og historie, men også om at forstå verden, tage ansvar for klimaet, bruge teknologi klogt og respektere andre mennesker.
Skoler i Danmark forsøger at give elever både faglige kundskaber og sociale færdigheder. Derfor har vi projektarbejde, gruppearbejde og demokratiske klassediskussioner. Alt dette stammer fra de gamle dannelsestanker.