Som I nu er blevet bekendt med, handler islam ikke kun om tro, men også om, hvordan man lever sit liv. Det er disse særlige etiske og moralske principper, som hjælper mennesker med at opføre sig retfærdigt og respektfuldt over for hinanden og skabe et godt samfund. I islam anses god behandling af andre for at være et større tegn på tro end bøn eller faste. Profeten Muhammad sagde: “Den bedste blandt jer er den, der er bedst over for andre.” At være venlig, hjælpsom og respektfuld over for alle omkring sig er vigtigere end blot at følge religiøse ritualer. I denne tekst vil vi se på flere af disse værdier, og hvordan de kan anvendes i dagligdagen i Danmark.
Retfærdighed (Adl)
Retfærdighed er et centralt princip i islam. Det betyder, at man skal behandle andre fair og ikke gøre forskel på folk uden grund. Retfærdighed handler om at sørge for, at alle får det, de har krav på, og at man ikke undertrykker nogen.
Eksempel i Danmark: Hvis man ser nogen blive mobbet i skolen, kan man sige fra eller hjælpe den person, der bliver behandlet dårligt. Man kan også dele sine ting med andre, så alle får en fair chance.
Ærlighed og sandhed (Sidq)
At sige sandheden og være ærlig er en vigtig værdi i islam. Løgn og bedrag betragtes som forkerte handlinger, fordi de skaber mistillid mellem mennesker. Profeten Muhammad sagde: “Løgn er nøglen til al ondt.” Dette viser, hvor farligt det er at lyve, da det kan føre til mange andre dårlige handlinger.
Eksempel i Danmark: Hvis man har glemt at lave sine lektier, er det bedre at sige sandheden til læreren i stedet for at finde på en undskyldning. Ærlighed skaber respekt og tillid.
Tålmodighed (Sabr)
Livet er ikke altid let, og derfor er tålmodighed en vigtig værdi i islam. Det betyder, at man skal forblive rolig og stærk, selv når tingene ikke går, som man ønsker.
Eksempel i Danmark: Hvis man har svært ved et fag i skolen, kan man øve sig og blive ved med at prøve, i stedet for at give op. Tålmodighed hjælper med at overvinde udfordringer.
At ignorere dem, der gør ondt (Altaghaful)
I islam anbefales det de fleste gange i hverdagens mellemmenneskelige relationer at ignorere mennesker, der behandler én dårligt, i stedet for at gengælde deres handlinger. Koranen siger, at man her bør besvare det onde med det gode.
Koranen siger:
وَلَا تَسْتَوِي الْحَسَنَةُ وَلَا السَّيِّئَةُ ۚ ادْفَعْ بِالَّتِي هِيَ أَحْسَنُ فَإِذَا الَّذِي بَيْنَكَ وَبَيْنَهُ عَدَاوَةٌ كَأَنَّهُ وَلِيٌّ حَمِيمٌ
“Det gode og det onde er ikke lige. Afværg det onde med noget, der er bedre, så vil den, som du har fjendskab med, blive som en nær ven.” (Surah Fussilat 41:34)
Et eksempel på dette findes i imam Alsajjads liv. Da han blev forbandet af en mand offentligt, svarede han roligt: “Hvis det, du siger om mig, er sandt, må Allah tilgive mig, og hvis det er falsk, må Allah tilgive dig.”
Eksempel i Danmark: Hvis nogen siger noget ondt til én, kan man vælge ikke at svare tilbage med vrede, men i stedet være venlig eller ignorere det.
Bagtaleri og vigtigheden af at respektere andres følelser
Islam anser bagtaleri (Ghiba), rygtespredning (Namimah) og falske beskyldninger (Tuhma) for alvorlige synder. Ghiba er at tale dårligt om en person, der ikke er til stede. Namimah er at sprede rygter for at skabe splid. Tuhma er at beskylde nogen for noget falsk. Selv det at hviske foran andre kan være forbudt, hvis det får andre til at tro, at man taler dårligt om dem. Det viser vigtigheden af at tage hensyn til andres følelser. Koranen beskriver bagtaleri i stærke vendinger: “Og bagtal ikke hinanden! Ville nogen af jer have lyst til at spise sin døde brors kød? Nej, I ville afsky det!” (Surah Al-Hujurat 49:12). Dette viser, hvor slemt bagtaleri er i islam.
Eksempel i Danmark: Hvis man sidder i en gruppe og taler lavt, mens en anden person er til stede, kan det få dem til at føle sig udenfor eller mistænke, at man taler om dem. Det er bedre at inkludere alle i samtalen.
At finde på undskyldninger til andre (ikke til sig selv)
En hadith fra Profeten Muhammad siger, at man bør give andre 70 undskyldninger for deres tilsyneladende forkerte handlinger, før man dømmer dem. Det betyder, at man skal forsøge at forstå, hvorfor en person handler på en bestemt måde, i stedet for straks at dømme dem hårdt.
Eksempel i Danmark: Hvis en ven ikke svarer på en besked, bør man tænke, at de måske har travlt eller har glemt det, i stedet for at tro, at de ignorerer én med vilje.
Respekt for andres ejendom og ejendele
I islam lægges der stor vægt på at respektere andres ejendom og ejendele. Det betyder, at man ikke må tage noget, der ikke tilhører én selv, uden tilladelse, uanset hvor småt det måtte virke. En hadith siger, at en person endda bør spørge ejeren af et træ om lov, før man står i skyggen af det. Dette viser, hvor vigtig respekt for andres ejendom er i islam.
Eksempel i Danmark: Hvis man låner noget af en ven, bør man altid spørge om lov først og sørge for at returnere det i samme eller bedre stand. Det gælder også ting som skoleudstyr eller cykler, hvor man aldrig bør tage noget uden ejerens tilladelse.