I islam tror man på, at livets sande mål ikke er begrænset til det jordiske liv, men ligger i efterlivet. Dette betyder, at de valg, man træffer i denne verden, har konsekvenser, der rækker ud over døden. Ifølge islam er dette liv en meget lille del af mennesket samlede liv, og dette livs hovedfunktion er at være en prøve, hvor mennesket skal stræbe efter at gøre godt og leve i overensstemmelse med Guds vilje for at opnå evig lykke i Paradiset. Denne tro påvirker mange aspekter af menneskets liv, herunder valg af uddannelse, arbejde, familieliv og venskaber.
Når man ser livet som en forberedelse til efterlivet, vil man ofte vælge en uddannelse eller et arbejde, der ikke kun handler om at tjene penge, men også om at bidrage positivt til samfundet og hjælpe andre. Man vil prioritere retfærdighed, ærlighed og gavmildhed frem for kun at tænke på personlig succes. I familielivet vil man stræbe efter at opdrage børn med gode værdier og behandle sine forældre med respekt og omsorg, da dette er handlinger, som ifølge islam bringer belønning i det næste liv. Venskaber vil også være baseret på moral og gode værdier frem for blot sjov og underholdning.
Denne måde at se livet på står i kontrast til den postmoderne vestlige tankegang, hvor mange mener, at livets mål primært ligger i det jordiske – såsom at opnå succes, rigdom og personlig lykke her og nu. I en postmoderne verden lægges der ofte vægt på individuel frihed og selvrealisering, hvor man opfordres til at leve i nuet uden nødvendigvis at tænke på et liv efter døden. Dette kan føre til kortsigtede beslutninger og en jagt på materielle goder frem for åndelige værdier.
I shiaislam handler livets valg ikke kun om at opnå kortsigtet succes, men om at sikre en evig belønning ved at leve et liv i overensstemmelse med Guds vejledning.
______________
Diskussionsspørgsmål:
- Kan det at fokusere på efterlivet risikere at få mennesker til at nedprioritere vigtige aspekter af det jordiske liv, såsom innovation, personlig udvikling og nydelse af livet her og nu?
- Er det virkelig en modsætning mellem at søge succes i denne verden og at stræbe efter efterlivet, eller kan de to mål sameksistere og berige hinanden?
- Hvordan kan man være sikker på, at en livsopfattelse baseret på efterlivet ikke fører til passivitet eller en mangel på engagement i samfundets udvikling og fremskridt?